PTO’s juridiske hotline er baseret på en aftale, som PTO har indgået med Advokatfirmaet Rödstenen, der har speciale i tandlægers retsforhold og desuden er bredt forankret i generel erhvervsret.
Som medlem af PTO kan du hos Advokatfirmaet Rödstenen få gratis medlemsrådgivning vedrørende vilkårene for dine ansattes arbejdsforhold, herunder ansatte tandlægeassistenter, tandplejere og klinikassistenter.
Du kan blandt andet få daglig rådgivning om:
Advokatfirmaet Rödstenen kan endvidere yde dig indledende juridisk sparring omkring køb og salg af praksis, indgåelse af samarbejdsaftaler, lejeret og køb og salg af fast ejendom.
Medlemsrådgivningen omfatter ikke egentlig juridisk sagsbehandling, herunder udarbejdelse af kontrakter, overdragelsesaftaler vedrørende køb og salg af praksis, udarbejdelse af samarbejdsaftaler samt førelse af retssager. Hvis en problemstilling ikke er omfattet af medlemsrådgivningen, vil Advokatfirmaet Rödstenen vejlede herom, herunder om mulighederne for eksempelvis at opnå retshjælpsdækning til førelse af retssager.
PTO har derudover en partneraftale med Advokatfirmaet Rödstenen, der omfatter den rådgivning, som går ud over den almindelige medlemsrådgivning. Partneraftalen giver PTO medlemmer særlige fordele i form af en rabat på 10% på juridisk rådgivning vedrørende eksempelvis køb og salg af praksis, indgåelse af lejekontrakter, køb og salg af fast ejendom samt indgåelse af samarbejdsaftaler (interessentskabskontrakter, ejeraftaler og klinikfællesskabsaftaler) omkring fælles tandlægevirksomhed. Hvis du som medlem ønsker at benytte denne partnerskabsaftale, skal du ved din første henvendelse til Advokatfirmaet Rödstenen oplyse, at du er medlem.
Advokat Peter Bjerre Bøystrup
Advokat Rasmus Lindhardt
Advokatfirmaet Rödstenen er selvstændig dataansvarlig for de personoplysninger, som modtages fra PTO’s medlemmer og PTO’s sekretariat, der videresender dit medlemsnummer, telefonnummer og eventuelle sagsoplysninger til Advokatfirmaet Rödstenen i forbindelse med henvendelser.
Læs om Advokatfirmaet Rödstenens behandling af personoplysninger (Under udarbejdelse)