Frisører og tandlæger kan måske umiddelbart virke som to meget forskellige faggrupper. Men når det kommer til deres arbejde med kunder og patienter, har de særligt én ting til fælles.
De har en unik mulighed for at bidrage til tidlig opsporing og diagnosticering af sygdomme. Netop det viser historien om håndværkeren Niels, der havde et kløende sår i hovedbunden. Selv tænkte han ikke så meget over det, men hans frisør syntes det så mistænksomt ud, og hun opfordrede ham derfor til at gå til lægen. Det viste sig at være modermærkekræft og takket være frisørens opmærksomhed, fik Niels den nødvendige behandling i tide.
I dag er det en fast del af undervisningen på frisørskolerne, at eleverne skal igennem et screenings-kursus, hvor de lærer at kigge efter forskellige faresignaler for kræftsygdomme i hovedbunden. Fortællingen om Niels og hans frisør viser, at de faggrupper, der ser deres kunder eller patienter på regelmæssig basis har en oplagt mulighed for at medvirke til tidlig opsporing af sygdomme. Også selvom de måske ikke er specialister på området.
Tandlægen er specialist
Tandprofessionelle er den eneste sundhedsfaglige faggruppe, der ser deres patienter til regelmæssigt rutinetjek, og de har derfor en særlig forpligtelse til at tage ansvar for patienternes samlede helbred, siger Camilla Kragelund, der er tandlæge og ph.d. specificeret i oral patologi og medicin.
- Munden er umiddelbart det eneste sted på kroppen, hvor de fleste i Danmark, én eller flere gange om året hele livet, får et rutinemæssigt sundhedstjek. Der er mange sygdomme, der kan spottes i munden, før symptomerne viser sig andre steder i kroppen. Derfor har de tandprofessionelles arbejde stor betydning for udredning af systemiske sygdomme, hvilket har betydning for sygdommenes forløb og prognose. Derfor er det også vigtigt, at vi undersøger mundens væv grundigt og ikke bare kigger ind i munden uden reelt at vurdere, om alt ser normalt ud. Vi har et stort fagligt ansvar, og det skal vi tage alvorligt, siger Camilla Kragelund.
Hvad er oral patologi og medicin?
Oral patologi og medicin er en gren af tandlægevidenskaben, der fokuserer på sygdomme, lidelser og tilstande, der påvirker mundhulen og tilstødende væv. Det omfatter en bred vifte af sygdomme og tilstande i mundslimhinden, spytkirtler og kæbeknogle, hvor sygdomme i og omkring tænderne også spiller en afgørende rolle.
Mundslimhinden i fokus
Tandlæger har traditionelt set primært været fokuseret på risikofaktorer og forebyggelse af caries og parodontitis – og med stor succes. Umiddelbart har der været mindre fokus på andre sygdomme i mundhulen, hvilket har betydet, at forebyggelse og behandling af disse lidelser kun har udgjort en mindre del af tandlægers daglige kliniske indsats, sådan bør det dog ikke være, siger Camilla Kragelund. Hun argumenterer nemlig for, at tandlæger og deres hjælpepersonale bør have et langt større fokus på mundslimhinden og spytkirtlernes funktion.
- Som mange systemiske sygdomme udvikler mundens sygdomme sig over tid, og mundslimhinden bør være et større fokuspunkt ved de regelmæssige tandeftersynd. Mundslimhinden skal tjekkes grundig ved hver undersøgelse, da det her er muligt at diagnosticere sygdomme, følge deres udvikling og sikre den rigtige behandling, fortæller Camilla Kragelund, og understreger, at også hjælpepersonalet skal uddannes til at kunne se forandringer i mundslimhinden.
- Hjælpepersonalet skal være rigtige dygtige, hvis vi skal uddelegere opgaver til dem. Det er tandlægens opgave og ansvar at sikre sig, at hjælpepersonalet undersøger mundslimhinden korrekt, og at de er trænet i at observere og rapportere om eventuelle afvigelser eller symptomer til tandlægen, hvis der er findes noget unormalt, da det kan indikere en underliggende sygdom, siger Camilla Kragelund.
Hvad siger loven om tandlægen og hjælpepersonalets ansvar?
Tandlægen kan bruge medhjælp ved journalføringen. Det er tandlægen, der er ansvarlig for, at det journalførte er korrekt og fyldestgørende, ligesom det er tandlægens ansvar, at medhjælpen har de fornødne kvalifikationer til at udføre opgaven og kender eventuelle særlige retningslinjer for journalføring på den pågældende klinik. Journalen er et fagligt dokument, der henvender sig til tandlægen selv og til andre tandlæger og øvrige sundhedspersoner, der deltager i undersøgelse og behandling m.v. af patienten.
Kilde: Retsinformation.dk
Et tværfagligt samarbejde
Patienter med Burning Mouth Syndrome (BMS) eller recidiverende ulcerationer kan være en udfordring for tandplejepersonalet at udrede. Manifestationerne kan variere meget fra patient til patient, og kan også være et tegn på underliggende sygdom.
- Nogle patienter oplever brændende og sviende symptomer fra mundslimhinden hele tiden, mens andre kun har det af og til. Brændende og sviende symptomer i munden kan skylde oral sygdom men også tilstande udenfor munden. Vi tandlæger skal sikre os, at det ikke skyldes en oral sygdom, inden vi henviser til videre udredning, da andre sundhedsspecialer ikke kan vurdere munden, som vi kan. Det gælder også for patienter, der har smertefulde recidiverende ulcerationer. Det er patienter, der er svære at diagnosticere, men da den korrekte behandling og kontrol altid er baseret på diagnosen, er udredningen afgørende, og her spiller tandlægen en afgørende rolle, siger Camilla Kragelund.
Der findes ikke specifikke test til at påvise BMS, og diagnosen er normalt baseret på en samtale om forskellige baggrundsfaktorer som kendte sygdomme og allergier, medicinforbrug, brug af tobak, nikotin og alkohol og kost samt en grundig undersøgelse af mundhulen for at identificere eventuelle andre tilstande, der kan have lignende symptomer.
- Når vi har undersøgt hele munden grundigt og lavet relevante parakliniske tests, som for eksempel podning eller slimhindeskrab og vurderet, at der ikke er tale om en årsag i munden, skal vi henvise videre til relevante specialister. Det kan for eksempel være til patientens egen læge eller en neurolog, der kan lave yderligere undersøgelser. Vi skal se os selv som en del af et tværfagligt specialistteam, der alle samarbejder om at sikre patienten den bedste behandling, forklarer Camilla Kragelund.
Hun pointerer samtidig, at en dygtig specialist ved, hvornår andre specialister skal inddrages og tit må tage ansvar for, at patienterne ikke ender som kastebold mellem forskellige specialer.
Journalen – et vigtigt arbejdsredskab
Når flere faggrupper samarbejder, kan en præcis og grundig journalisering være afgørende for en korrekt diagnose og behandling af de sygdomme, der udvikler sig over tid. Ifølge Camilla Kragelund skal man derfor notere alt i journalen, også hvis man ikke umiddelbart ser noget unormalt, da det kan hjælpe med at tidsfæste, hvornår en tilstand første gang er opstået.
- Hvis der pludseligt sker en ændring af forhold i munden, har tandlægen en sikker indikation på, i hvilket tidsrum forandringerne er opstået, og må desuden supplere sin vurdering og beskrivelse af forandringerne med beskrivelse af spytmængden, slimhindens farve, integritet (sår, blærer og vesikler), hævelse og induration og altså om der er tegn på malignitet eller ej. Det hjælper i ens udredning, at man er grundig i sin journalisering, men det er også medvirkende til at forebygge fejl og misforståelser i kommunikationen mellem sundhedspersonale, siger Camilla Kragelund.
Kompetencefølelsen er vigtig
Ifølge Camilla Kragelund behøver tandlæger ikke at frygte de ekstra undersøgelser og mere grundig journalisering, for tandlægerne har kompetencerne.
- Man tror måske, at de oral medicinske undersøgelser er sindssygt svære, men tandlægerne har kompetencerne til det. Vi er uddannede til at behandle alle mundsygdomme, og vi har stor viden om mundens normale anatomi og funktioner. Det gør os i stand til at opdage og diagnosticere en lang række sygdomme og tilstande, som både kan have konsekvenser for patientens orale og generelle sundhed. Vi er specialisterne, når det kommer til hele munden, og det ansvar skal vi tage på os. Vi burde hedde mundlæger fremfor tandlæger, og vi skal turde at se os selv som specialister med kompetencer og faglighed på linje med andre speciallæger, slutter Camilla Kragelund.
Kursus: Burning Mouth Syndrome og recidiverende ulcerationer – diagnosticering og behandling
Vil du vide mere om, hvordan brændende og sviende mundslimhindesymptomer og recidiverende ulcerationer i mundslimhinden udredes, diagnosticeres, behandles og efterfølgende kontrolleres, og hvad der kan håndteres i privat tandlægepraksis og hvornår, der skal henvises til andre sundhedsspecialer, så skal du tilmelde dig kurset ”Burning Mouth Syndrome og recidiverende ulcerationer – diagnosticering og behandling” med Camilla Kragelund.
Kurset er primært målrettet tandlæger og tandplejere, der har ambitioner om at behandle patienter på et højt kompetenceniveau og som har et tværfagligt og helhedsorienteret patientfokus.
Hvor og hvornår:
Århus: 1. juni kl. 17.00-20.30 (Tilmeldingsfrist: 25. maj)
København: 8. juni kl. 17.00-20.30 (Tilmeldingsfrist: 1. juni)