16 Sep

Af Anne Mette Stougaard, tandlæge og iværksætter     


Screening på legepladsen 

Kalenderen viser år 2040. Lille Ava på 5 år er taget på legepladsen sammen med sin mor, og de har lige spist en eftermiddagssnack. 

Pludselig tager Ava sig til kinden og siger: ”Av, der er noget der gør ondt i min tand.” Mor: ”Hvilken tand er det, skat?” Ava peger: ”Lige dér ved min finger.” Mor: ”Okay skat. Lad os lige tage et billede og sende det til tandchatten. Så kan de hjælpe os.” 

Ava åbner munden, og mor tager sin telefon og åbner tand-appen. Her bliver hun budt velkommen af appens AI-støttede chatbot (artificial intelligence = kunstig intelligens), som guider hende i at tage det perfekte billede af tanden. Ved hjælp af AR (augmented reality) kan hun se, hvordan billedet burde se ud, før hun tager det. 

Når mor er tilfreds med billedet, sender hun det af sted i appen. Chatbotten stiller hende et par opfølgende spørgsmål, som hun svarer enten på skrift eller via tale. Få sekunder efter får hun svar fra chatbotten om, at det ligner food impaction, altså nedbidning af noget mad i det bagerste mellemrum.

Chatbotten sender nogle gode råd og små videoklip med instruktion i, hvordan mor og Ava kan prøve at rense tandens mellemrum og dermed løse problemet selv uden at skulle hen på tandklinikken. 

For at være sikker på den tentative diagnose, anbefaler chatbotten, at mor og Ava tager et bedre intraoralt billede med den intelligente tandbørste, når de kommer hjem. Hele familien har elektriske tandbørster med indbygget intraoralt kamera, så det er meget nemt at holde øje med, hvordan tænder og mund har det. 

Mor og Ava går hjem til resten af familien og spiser aftensmad. Da det er tid til at børste tænder, får mor scannet Avas tænder med den intelligente tandbørste, som automatisk sender scanningen af sted gennem tand-appen. Når Ava sover, kan mor gå ind og tjekke svaret fra AI’en, som altid giver en tentativ diagnose og gode råd. 

Den endelige diagnose kan kun stilles i klinikken. Hvis der er behov for yderligere fjernvurdering, eller hvis mor har nogle opfølgende spørgsmål, sidder der altid en tandfaglig bagvagt, som tager telekonsultationer enten via chat, telefon- eller videoopkald.

Biohacking og tandpleje på abonnement 

Mor er biohacker og er gået skridtet videre og har fået påsat en intraoral sensor på siden af sin kindtand. Sensoren minder lidt om en ortodontisk bracket og kan konstant monitorere mundhulens tilstand via forskellige biomarkører i spyttet. 

De fleste tandsygdomme og ubalancer i mundhulens mikrobiom kan blive opfanget tidligt, og dermed kan sygdomsudvikling opdages og standses, inden det bliver behandlingskrævende.

Det elektroniske tandplejeudstyr koster naturligvis en del penge at anskaffe sig, men det følger med i den obligatoriske tandforsikringspakke, som alle danske statsborgere har nu. 

Tandpakken inkluderer selvfølgelig også et fast kvartalsvist abonnement på alle de mundplejeprodukter, som er blevet ordineret af den tandfaglige behandler til den enkelte borger. Hvert kvartal kommer der en ny pakke med mundplejeprodukter, og man kan sende de gamle produkter tilbage i samme kasse, så de bliver genanvendt på en bæredygtig måde.

Sundhedsvæsenet er blevet vendt på hovedet 

Hele sundhedsvæsenet er for længst blevet omstillet til konceptet ”Forebyggelse Først”. Alt andet kunne ikke længere forsvares. Når man kigger tilbage på, hvordan systemet var indrettet i 2020’erne, ryster man på hovedet. Dengang var tandplejen overvejende indrettet til behandling. Og det var vanvittigt dyrt og ineffektivt. 

Hver gang man havde slået en behandlingskrævende tilstand ned hos en patient, opstod der to nye hos en anden patient. Og tandplejepersonalet gik konstant ned med stress eller forlod faget før tid. Heldigvis var der i 2025 nogle fremsynede sundhedsøkonomer og politikere, der fik lavet en bred politisk aftale, som sikrede, at alle danske borgere fremover kunne få basal tandpleje dækket over skatten, og resten blev finansieret gennem en kombination af den obligatoriske tandforsikring for alle danske statsborgere og folks egen lomme. 

Centrale specialklinikker og lokale profylakseklinikker Specialtandlægen Celina ligger i hvilerummet med VR-briller på og tager 10 minutters guidet mini-meditation før den næste patient. Hun er gravid og trænger til en lille pause med fødderne oppe og rolige, dybe vejrtrækninger i naturbaserede omgivelser.

Celina er specialtandlæge i oral-systemisk medicin, en forholdsvis ny tværfaglig videreuddannelse, der udbydes i samarbejde mellem de odontologiske institutter og hospitalerne.

Hun arbejder på specialklinikken for kompliceret komorbiditet, hvor patienter fra hele landet kan få behandlet komplicerede orale sygdomme og større rekonstruktioner. Specialklinikken har meget travlt og åbner snart flere klinikker i de andre store byer.

Det stærke samarbejde imellem klinikkerne fungerer ved, at specialklinikken agerer som mini-hospital og foretager de komplicerede behandlinger, mens de lokale satellitklinikker foretager de øvrige basale behandlinger og de regelmæssige undersøgelser, profylakse og sundhedsfremme. 

Klinikkerne kommunikerer med hinanden via ekstraorale og intraorale scanninger og billeder, AI-støttet røntgen og fjernmonitorering – alt sammen i et fælles cloudbaseret journalsystem. Alle journalsystemerne snakker sammen med den fælles tand-app, hvor hele den danske befolkning har adgang til deres egen tandjournal. 

Arbejdsmiljø er den stærkeste valuta 

Specialklinikkens klinikchef Anton er ekstremt fokuseret på at skabe den bedste arbejdsplads i landet, hvor de ansatte har lyst til at blive ved med at være, udvikle sig og tage medansvar.

Anton ved nemlig godt, at rekruttering af gode medarbejdere efterhånden er en avanceret kunstform, for der er ekstrem mangel på kompetente medarbejdere i alle brancher. 

Anton er gået skridtet længere end ”Forebyggelse Først”. Han arbejder nemlig ud fra et koncept kaldet ”Medarbejderne Først”. Det går i al sin simpelthen ud på, at hvis medarbejderne er glade, så er patienterne glade, og så er arbejdsgiverne glade. 

På specialklinikken arbejder de derfor ikke længere med faste mødetider for patienterne, men derimod tidsintervaller, hvor patienterne tjekker ind i nærområdet på et fast aftalt tidspunkt og dernæst holder sig inden for max. 5 minutters afstand til klinikken, indtil de får en notifikation fra klinikken om, at det snart er deres tur. 

Afrunding 

Fremtidens tandpleje byder på mange fascinerende nye muligheder, men det kommer kun til at ske, hvis nogen går forrest og tør afprøve nye metoder og arbejdsgange. 

Det kendte ordsprog ”hvis du ikke er i udvikling, er du i afvikling”, bliver meget tydeligt, når man skal rekruttere (og fastholde!) gode medarbejdere, der ser frem til mandag morgen og oplever en dybere mening og glæde ved at møde på arbejde. 

Jeg håber, at du har nydt denne lille ”tour-de-force” i min version af fremtidens tandpleje. Det er udelukkende ment som inspiration til dig, og intet af det er evidensbaseret, men baseret på trends, international innovation og fremtidsforskning. 

Nogle af teknologierne er allerede implementeret i flere lande, mens andre er stadig på udviklingsstadiet. 


Vil du vide mere om Anne Mette

Hvis du vil følge med i, hvad jeg laver og taler om, så er du meget velkommen til at følge mig på de sociale medier og abonnere på mit nyhedsbrev. Du kan også kontakte mig, hvis du er interesseret i et samarbejde eller bare vil sige hej og drikke en kop kaffe.

Anne Mette Stougaard Tlf. +45 20928717 info@annemettestougaard.dk @annemettestougaard: LinkedIn, Instagram, Facebook, Youtube Nyhedsbrev Dental Insights: www.annemettestougaard.dk


Artiklen er oprindeligt bragt i Klinikejernes Magasin 2022