14 Apr
14Apr

HK har taget det meget fortrydeligt op, at et markant flertal af tandlæger har nedstemt et forslag til overenskomst på klinikassistentområdet.

Det kan godt undre lidt?

Hvad skal man med medlemsdemokrati, urafstemning og indflydelse, hvis man som forhandlere ikke indregner uenighed i sin virkelighedsverden og revurderer situationen, når det viser sig, at et flertal ikke delte hverken udgangspunkt eller konklusion?

Kan det ikke tænkes, at forhandlingsparter tager helt fejl af behov og ønsker? Kan det ikke tænkes, at HK’s forhandlere er ude af sync med, hvad deres medlemmer på landets tandlægeklinikker har af ønsker og behov? Hvornår har en HK-forhandler sidst sat sine ben på en tandlægeklinik i professionelt øjemed?

Ved at indtage en stejl holdning overfor andre og en stålsat tro på egen ufejlbarlighed, gør HK næppe hverken egne medlemmer eller disses arbejdsgivere, tandlægerne, nogen tjeneste eller noget godt.

Heller ikke efter urafstemningens resultat på klinikassistentområdet, hvor der bl.a. citeres i flæng fra Facebook og kun (mis)bruger de udsagn og holdninger, der kan drejes til HK’s fordel? Er det i medierne den nye overenskomst mellem klinikassistenter og tandlæger skal forhandles?

Eller graver man på den måde grøften mellem parterne dybere og forværrer både forhandlingsklima og muligheder for at finde et for alle parter fornuftigt resultat? Er det en fornuftig tilgang? Gør det en løsning lettere? Næppe.

Og det rejser for mange det naturlige spørgsmål, om overenskomster nødvendigvis skal indgås med HK? Der er i Danmark ikke regler, som favoriserer bestemte faglige organisationer med en »forhandlingsret«, der partout skal imødekommes (bortset fra en eksisterende overenskomst). Derfor har fx HK heller ikke noget monopol eller krav på at forhandle med klinikejere. Der er ikke noget til hinder for, som det også sker, at andre faglige organisationsaktører byder sig til med interessevaretagelse af fx klinikpersonalets interesser? Ikke at ansatte skal tvinges til det. Det skal ske på baggrund af et frit valg, hvor hver enkelt medarbejder vælger den faglige organisation, som de mener bedst varetager deres interesser. Nogle vil sikkert vælge HK. Andre vil vælge Krifa, Det Faglige Hus eller måske Frie Funktionærer? I en tid hvor eksklusivaftaler er fortiden og det frie valg er blevet en naturlig del af mange danskeres dagligdag, rejser spørgsmålet sig, hvorfor man partout skal holde fast i en til dels forældet struktur, der favoriserer nogle, men er til ulempe for andre? Svaret er vel, at bl.a. HK har størrelsen og styrken til at gennemtrumfe deres krav. Der kan lægges betydeligt pres på de virksomheder, der ikke vil som HK. Rettes der ikke ind, så tages der arbejdsretlige kampskridt. Den stærkeste får dermed let ret i en økonomiske udmarvningskrig. Ikke fordi den stærkeste nødvendigvis har ret. Men fordi den stærkeste har styrken til at gennemtrumfe sit krav. Og dermed ’få ret’. 


København, den 14. april 2020. 

Bestyrelsen i Praktiserende Tandlægers Organisation