Det er med stor beklagelse, at PTO efter 27 års samarbejde og med øjeblikkelig virkning har bragt samarbejdet med sekretariatschef og advokat Karsten Porsborg Larsen til ophør. Karsten Porsborg Larsen er dermed fratrådt sin stilling i PTO.
Situationen er særdeles uønsket, men organisationen har ikke set andre udveje end at bortvise Karsten Porsborg Larsen, eftersom en række forhold omkring foreningens økonomi er kommet til bestyrelsens kendskab.
De tidligere bestyrelses- og kredsbestyrelsesmedlemmer er blevet orienteret.
Ny direktør for PTO bliver lektor i sundhedsret og ph.d. Kent Kristensen fra Syddansk Universitet.
Juridisk hotline
PTO har som noget nyt etableret en juridisk hotline. Det er sket i samarbejde med advokat Peter Bjerre Bøystrup fra Rödstenen Advokatfirma I/S. PTO’s medlemmer vil bl.a. genkende Peter som skribent i Praktiserende Tandlæger, foredragsholder i PTO-regi og som dirigent ved flere af organisationens generalforsamlinger.
Den juridiske hotline går via PTO’s hovednummer, tlf. 33 12 00 20.
Medlemmer, som har brug for juridisk assistance, kan fremover ringe mandage-torsdage fra kl. 8.30-15.30 og fredage fra kl. 8.30-15.00 eller pr. mail: pto@pto.dk.