Står du over for at skulle indlede et helt nyt liv som pensionist? Eller er der en tandlæge på din klinik, som nærmer sig pensionsalderen?
1. januar 2020 indførte PTO et seniormedlemskab. Seniormedlemskabet er for de kolleger, der har solgt deres klinik og er stoppet som aktive tandlæger.
Fortsætter man som ansat, gælder almindeligt medlemskab. Det blev besluttet på PTO's seneste hovedbestyrelsesmøde, at medlemmer af PTO, som sælger deres klinik grundet pension og er stoppet som aktive tandlæger, skal kunne forblive medlemmer for et årligt kontingent på 500 kr. For dette beløb får disse seniormedlemmer adgang til vores partnerprogram og modtager magasinet Praktiserende Tandlæger i trykt version. PTOrientering får de derimod ikke tilsendt, men de kan læse det på den lukkede del af hjemmesiden.
Seniormedlemmerne kan deltage i samtlige kurser, men skal ved tilmelding betale fuld kursuspris. Kurserne findes via PTO’s hjemmeside og Facebook-side.
Bespisning i forbindelse med kredsgeneralforsamlinger og hovedgeneralforsamlinger er gratis for denne medlemsgruppe. Seniormedlemmer har ikke stemmeret ved generalforsamlinger.
Pensionerede medlemmer får heller ikke adgang til juridisk hjælp. Dog må de gerne være medlem af diverse udvalg i PTO-regi.