Fortolkning af loven om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet er nøglen til at forstå uenighederne mellem PTO og Tandlægeforeningen. I denne artikel forklarer en juraprofessor, hvorfor det er vigtigt at skelne imellem skader over eller under 10.000 kroner, og hvad det betyder for dig som tandlæge.
Af Anita Leth Jensen, PTO
Tandlægeforeningen har bemyndigelse til at håndtere klage- og erstatningssager
I 2003 indgår det daværende Indenrigs- og Sundhedsministerium en aftale med Tandlægeforeningen om behandling af erstatningssager for privatpraktiserende tandlæger. Aftalen udmøntes i en lov, der i dag kaldes lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (tidligere: lov om patientforsikring og lov om erstatning for lægemiddelskader).
Ordningen er lovbestemt og sikrer, at alle patienter er dækket for skader over 10.000 kr. Det vil de være, uanset hvem der har bemyndigelse til at administrere ordningen. Af loven fremgår det, at ministeriet giver Tandlægeforeningen bemyndigelse til at administrere og afgøre sager om patienterstatning. Det sker gennem Tandlægeforeningens Praksisforsikring, der administreres af TandlægeTryghed.
På Praksisforsikringens hjemmeside (www.tf-praksisforsikring.dk) står der:
”Alle privatpraktiserende tandlæger (klinikejere) i Danmark skal indbetale til Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning. Det gælder alle privatpraktiserende tandlæger, der er klinikejere, uanset om man arbejder med eller uden ydernummer, er medlem af Tandlægeforeningen eller ej, eller om man er specialtandlæge. Den indbetalte præmie er til dækning af den kollektive ordning for Tandskadeerstatninger med udbetalinger mellem 1.000 kr. og 10.000 kr.”
Den udmelding undrer juraprofessor ved Københavns Universitet Karsten Naundrup Olesen, der mener, at Tandlægeforeningens udmelding ikke har hold i lovgivningen.
- Tandlæger har ikke forsikringspligt for skader under 10.000 kr. Det er alene op til den enkelte tandlæge, om denne vil forsikres og også hvor, forklarer Karsten Naundrup Olesen, der siden 2013 har været professor ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet.
- Det er derfor ikke rigtigt, når Tandlægeforeningen skriver, at alle tandlæger er forpligtet til at indbetale til Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning.
At Tandlægeforeningen ikke kan kræve, at tandlægerne skal indbetale til deres Tandskadeerstatning, sådan som de skriver på deres hjemmeside, bekræftes yderligere af sundhedsminister Magnus Heunicke. På et spørgsmål stillet af Folketingets Sundhedsudvalg i slutningen af 2021 bliver ministeren bedt om at svare på, om tandlæger har en lovbestemt pligt til at tegne forsikring for tandskader under 10.000 kr. Her svarer ministeren:
”Sundhedsministeriet kan oplyse, at der ikke er en lovbestemt forsikringspligt for privatpraktiserende tandlæger i forhold til skader under 10.000 kr.”
Nøgleordene er pligt og aftale
Med sundhedsministerens klare svar på spørgsmålet om forsikringspligt, hvorfor fastholder Tandlægeforeningen så det modsatte? Det undrer Karsten Naundrup Olesen.
- Det kan tænkes, at Tandlægeforeningen henviser til aftalen fra 2003, som drejer sig om sager ned til en undergrænse på 1.000 kr. Men det er ikke det samme som, at de med henvisning til aftalen kan tvinge alle tandlæger til at betale for en forsikringsordning for skader under 10.000 kr. Tandlægeforeningen kan godt lave en frivillig aftale med deres medlemmer om, at de indgår i deres ordning for skader under 10.000 kr. Men det beror udelukkende på en aftale og altså ikke en lovbestemt pligt, forklarer den erfarne juraprofessor.
- Med udtalelsen på deres hjemmeside giver Tandlægeforeningen indtryk af, at det er lovpligtigt at betale til den lille ordning, og de fastholder dermed tandlægerne på et forkert grundlag i en ordning, de slet ikke er tvunget til.
Dobbeltfakturering giver en fortjeneste på mere end 1.000 %
I begyndelsen af februar 2022 kunne Berlingske Tidende afsløre, at Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning siden 2019 uberettiget har modtaget udbetaling for administrationsudgifter for 42 millioner kroner. I en treårig periode er regionerne uretmæssigt blevet overfaktureret for udgifter til administration af Tandskadeerstatning. Overfaktureringen er sket ved, at Tandlægeforeningen har fået betaling for udgifterne til administration for skader over 10.000 kr. to gange.
> Først betalte tandlægerne
Først fra tandlægerne selv, hvor regionerne har trukket tandlægerne for både regionernes og klinikejernes andel af udgifterne i det tilskudshonorar, som klinikejerne ellers skulle have haft, og overført det direkte til Tandlægeforeningen.
> Så udbetalte regionerne
Anden gang fra regionerne selv, fordi Tandlægeforeningen har afregnet regionerne direkte for de samme udgifter til administration, som de allerede har fået betaling for én gang via regionernes træk af klinikejernes tilskudshonorar.
Dobbeltudbetalingen fra 2019/2020 løber op i minimum 42 millioner kroner. Hertil kommer budgetterede indtægter på 20 millioner kroner i 2021, så den samlede regning løber op i 62 millioner kroner. Penge, der nu skal tilbagebetales til Danske Regioner. Alene i 2019 havde Tandskadeerstatningen indtægter for 31 millioner kroner, men samtidig kun skadesudbetalinger på under 3 millioner kr. Det giver Tandlægeforeningen en fortjeneste på mere end 1.000 % for dækning af udgifter til administration.
Sådan finansieres Tandskadeerstatningen for skader over og under 10.000 kr.?
Finansiering af Tandskadeerstatningen afhænger af, om en skade er over eller under 10.000 kr.
Tandskadeerstatningen har ifølge loven ikke ret til at træffe afgørelse i sager om erstatning i sager under 10.000 kr., og tandlæger kan derfor frit vælge, hvor og om de vil være forsikret for disse skader.
Skader over 10.000 kr.
Regionerne afholder udgifterne til skader over 10.000 kr. Det sker ved, at regionerne trækker klinikejerne for regionens andel af udgifterne.
Skader under 10.000 kr.
Klinikejerne dækker selv skader under 10.000 kr. Hver måned trækker regionerne en procentsats af klinikkens tilskudsmidler, og samtidig efterregulerer de ved årets afslutning. Det månedlige acontotræk dækker udgifter til skadesudbetalinger og administration for skader under 10.000 kr.
PTO arbejder på at stoppe dette acontotræk, så den enkelte klinikejer i stedet kan betale til en valgfri forsikring.
Offentlige midler overføres til en privat organisation
Tandskadeerstatningen har gennem mange år været en dyr ordning for klinikejerne, og den store fortjeneste er problematisk, mener Karsten Naundrup Olesen.
- Regionerne udbetaler penge til Tandskadeerstatningen for skader over 10.000 kr., men man får kanaliseret en del af de penge ned i ordningen for skader under 10.000 kr., hvor der ikke er forsikringspligt. Det er problematisk, at pengestrømmene er uigennemskuelige. I det konkrete tilfælde er der jo tale om offentlige midler, der overføres til en privat organisation, hvor ingen har indsigt i, om midlerne anvendes som tiltænkt, siger Karsten Naundrup Olesen.
Politikere: Det er et problem
Liselott Blixt, MF, medlem af Sundhedsudvalget
- Hele den her sag virker meget underlig, og jeg mener, at der er et problem, som jeg gerne vil bore lidt i. Jeg har tidligere stillet nogle spørgsmål til sundhedsministeren omkring den overfakturering, der er foregået mellem Tandlægeforeningen og regionerne, men jeg mener ikke, at han svarer fyldestgørende. Derfor kommer jeg til at stille nogle opfølgende spørgsmål.
Der skal være langt mere gennemsigtighed i forhold til, hvad man betaler for, og derfor kan en mulig løsning være, at sagsbehandlingen af tandskader flyttes til et andet og mere uafhængigt organ.
Per Larsen, MF, Det Konservative Folkeparti
- Det er dybt problematisk, at vi har en privat forening, der håndterer offentlig økonomi. Det er jo helt indlysende, at der er noget galt, når man i tre år har kunnet modtage dobbeltbetaling. Jeg er slet ikke i tvivl om, at Tandskadeerstatningen bør flyttes til en mere uafhængig instans.
Jeg synes, at ministeren giver os et ikke-svar, og jeg vil derfor gå tilbage til ham og spørge uddybende ind til, hvad planen er.
Forbrugerrådet Tænk: Flyt Tandskadeerstatningen til Patienterstatningen
Sine Jensen, seniorrådgiver, sundhedspolitik, Forbrugerrådet Tænk
- Generelt er klage- og erstatningssystemet utrolig kompliceret, og ingen almindelige mennesker kan gennemskue det. Jeg oplever, at patienterne bliver helt trætte, når de skal have forklaret, hvor de skal henvende sig, og mange opgiver på forhånd. Der er meget få mennesker, der har ressourcerne til at sætte sig ind i dette krævende system.
Jeg synes, vi lader tandpatienterne i stikken ved det her system. Ethvert forbrugerområde skal have et godt klage- og erstatningssystem, for det er det, der gør, at man har et velfungerende marked. Lige nu har vi ikke et godt system, og det har Forbrugerrådet Tænk i de sidste 13 år gjort beslutningstagerne opmærksomme på. Det vil vi fortsat gøre, for vi er forbrugernes stemme, og de skal kunne regne med, at vi tager vare på deres interesse.
Vi ønsker, at vi sammen med alle parter får en reel drøftelse af systemet. Jeg ser gerne et helt nyt og langt mere enkelt system, hvor forbrugerne kun skal henvende sig ét sted. Den næstbedste løsning – indtil videre – kan være, at tandskadeerstatningen bliver lagt over i Patienterstatningen, så alle tandpatienter kun har to steder henvende sig. Men altså i vores optik – stadig et for meget!