Danske tandlæger har styr på strålefaren


Sundhedsstyrelsen har netop offentliggjort årsberetningen ”Sundhedsstyrelsens opgaver på strålebeskyttelsesområdet i 2019”, der sammenfatter de vigtigste opgaver og resultater på strålebeskyttelsesområdet i 2019. Årsberetningen er den første for området og et direkte resultat af den nye strålebeskyttelseslov Sundhedsstyrelsen udførte i 2019 tilsyn med brugen af radioaktive stoffer og strålingsgeneratorer til medicinske formål.

Stigende brug af CBCT hos tandlæger
Der var i alt 29 almindelige tilsyn inden for dental og CBDT og 15 tilsyn på tandklinikker inden for områderne dental, intraoral og panorama.

Styrelsen angiver i rapporten, at brugen af CBCT hos tandlæger fortsat er stigende. I lighed med foregående år var dette derfor et fokusområde. ”Særlig opmærksomhed var på berettigelse samt på, om tandlægerne havde den fornødne supplerende uddannelse, som er et krav til klinisk ansvarlige sundhedspersoner for CBCT,” hedder det i rapporten (side 22).

Uhyre få utilsigtede hændelser ved dentalrøntgen
Glædeligt er, at der generelt er ganske få indberettede hændelser for området, og at disse stort set begrænser sig til de kommunale tandklinikker. Hændelserne er typisk bevidst eller ubevidst omgåelse af instrukser og procedurer samt patientombytning.


Du kan læse Sundhedsstyrelsens fulde rapport her