Diabetikere risikerer osteonekrose i kæberne


Har en patient diabetes, er der beviselig risiko for, at han eller hun udvikler osteonekrose i kæberne. Styrelsen for Patientsikkerhed føjer som noget nyt ”diabetes” til listen over risikofaktorer for udvikling af osteonekrose i kæberne. 

Styrelsen har været travlt optaget af coronarelaterede opgaver de seneste måneder, og arbejdsgruppen til udvikling af informationsmaterialer om forebyggelse af osteonekrose i kæberne er derfor blevet forsinket med materialerne. Alle høringssvar er nu blevet gennemgået, og Styrelsen har efter eget udsagn fået ”mange gode input og forslag til justeringer”, som nu tages til efterretning.

Fokus på vigtigheden af tandundersøgelser
Styrelsen for Patientsikkerhed arbejder på flere forskellige informationsmaterialer, eftersom informationen, der gives til tandfagligt personale, er forskellig fra informationen rettet til kræftpatienter og knogleskørhedspatienter.

I informationsmaterialet til kræftpatienter bliver nu tilføjet ”Din tandlæge vil vurdere, hvor ofte du skal have foretaget tandeftersyn.” Her kommer formuleringen ”Før du starter behandling med knoglestyrkende medicin, bør du få foretaget en tandundersøgelse…” til at blive ændret til ”Før du starter behandling med knoglestyrkende medicin, er det vigtigt, at du får foretaget en tandundersøgelse…” 


Eksempler på ændringer i informationsmateriale til tandlæger, tandplejere og kliniske tandteknikere 
· "Tryksår fra tandproteser, der er aflastet og ikke heler op efter fire uger” er tilføjet i listen over symptomer på osteonekrose i kæberne.

· Afsnittet om højdosis antiresorptiv behandling er præciseret mht. patientgrupper og frekvens: ”Højdosis antiresorptiv behandling gives til nogle patienter med kræft med knoglemetastaser, herunder bryst-, prostata- og lungekræft samt til patienter med myelomatose (knoglemarvskræft). Afhængigt af den konkrete patienttype vil ca. 1-5 % af patienterne, der får denne behandling, udvikle osteonekrose i kæberne.”

· Afsnittet om adjuverende behandling er udvidet med følgende: ”Adjuverende behandling er behandling, der skal forebygge, at en kræftsygdom spreder sig eller kommer igen”. Desuden er ”mindre end 5 %.” ændret til ”1-2 %”.

· Tilføjelse af ”ubehandlede infektioner” og ”dårligt tilpassede proteser” som risikofaktorer i afsnittet ”Før start af antiresorptiv behandling” . ”Diabetes” er føjet til listen over risikofaktorer for udvikling af osteonekrose i kæberne´ 

Informationsmateriale om osteonekrose i kæberne forventes offentliggjort i løbet af 2021.


Hvordan opstår osteonekrose i kæben?
 
I de fleste tilfælde opstår osteonekrose i kæben, hvis en tand er trukket ud, og såret ikke heler, eller hvis patienten har tandproteser, der er dårligt tilpassede og giver tryksår, som ikke heler. I nogle tilfælde opstår symptomer på osteonekrose i kæben umiddelbart efter påbegyndt behandling med knoglestyrkende medicin, men oftest viser symptomerne sig først, når behandlingen har stået på i flere måneder til år.

Kilde: Sundhedsstyrelsen