Husk den sobre tone på Facebook!


08 Jul

PTO ser store muligheder i brugen af de sociale medier til at nå vores nuværende og kommende medlemmer.

Facebook bruges massivt af de danske tandlæger, og PTO finder det naturligt, at vi også anvender Facebook.

PTO anerkender, at Facebook er et socialt medie, som skal connecte brugerne og ejeren af siden. Men for nuværende er PTO's ressourcer til, at kommunikationen på Facebook først og fremmest er udgående.

Derfor skal PTO gøre det klart for brugerne, at PTO lægger ting ud på FACEBOOK, som er informationer fra PTO til læserne af vores side.

PTO vil på nuværende tidspunkt ikke indgå i debatter på siden, men vil lade brugerne kunne debattere indbyrdes.

I den forbindelse er det PTO's ønske, at kommunikationen på siden holdes i en sober tone, og PTO forbeholder sig retten til at slette upassende indslag og blokere brugere, der ikke efterlever denne retningslinje.

PTO vil opfordre de brugere, som måtte ønske PTO's holdninger til et givent emne, til at kontakte vores sekretariat, hvorefter henvendelsen vil blive besvaret så hurtigt som muligt.

I en fremtid med flere ressourcer vil denne politik blive opdateret i forhold til de behov og ønsker, som der måtte være.

P.b.v.
Erik Frauvne