Hvem passer det syge barn?


10 Feb

Tal fra Danmarks Statistik og Lederne viser, at for hver dag en far passer et sygt barn, tager barnets mor 1,68 sygedage for barnet.

Hvordan er det på din klinik? 

Tager de kvindelige ansatte oftere fri for at passe deres syge barn, end de mandlige kolleger gør? Og hvad betyder det for kvindernes karrieremuligheder?

Ifølge Danmarks Statistik og Lederne vil en mere ligelig fordeling af løn og karrieremuligheder kræve, at fædrene fremover tager en større tørn med at passe både den nyfødte og det større barn, som går hen og bliver syg. 

De 1,68 sygedage, som kvinderne i gennemsnit tager, hver gang mændene passer deres syge barn én dag, er baseret på et gennemsnit af alle brancher i Danmark. 

Du kan læse mere her.

Skriv gerne til PTO's kommunikationsmedarbejder Therese Zillmer, hvis du har kommentarer, erfaringer eller gode råd, du gerne vil dele om emnet: therese@pto.dk