Ingen evidens for restriktioner!


08 Jun

- Vi er flere gange blevet gjort opmærksom på, at der ingen evidens findes for disse restriktioner. De er baseret på et forsigtighedsprincip. Derfor mener vi, landets situation taget i betragtning og de politiske udmeldinger herom, at der også på det område skal tages skridt mod en normalisering og tilbagevenden til de regler og rammer, der er afstukket i bl.a. de infektionshygiejniske retningslinjer, NIR. 

Sådan lød det bl.a. i det brev, PTO's formand, Erik Frauvne, og sekretariatschef, Karsten P. Larsen, grundlovsdag sendte til Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed og Statens Seruminstitut.

- Der er aldrig påvist smittekæder, der har haft udgangspunkt i eller fra privat tandlægepraksis. Hygiejnen har altid været i top, jf. de undersøgelser, som STPS gennemførte i 2018-19 i privat praksis (omtalt i vedlagte skrivelse). Tandlæger og deres personale overholder NIR. Det er sikkert og trygt at gå til tandlæge.

Derfor mener vi, myndighederne i forbindelse med nye retningslinjer bør overveje yderligere skridt mod en normalisering hvad angår aerosolgenerende procedure og vende tilbage til NIR som et validt værn mod de udfordringer COVID-19 har bragt os alle.

NIR er på baggrund af evidensbaserede undersøgelser skønnet tilstrækkelig mod bl.a. MRSA. Der er ingen grund til at tro andet, end at NIR også er det mod en COVID-19 på hastigt tilbagetog, hedder det afslutningsvis i brevet til sundhedsmyndighederne. 

Se det fulde brev her SST m.fl. 050620.pdf


Den 17. maj udsendte PTO ligeledes et brev til sundhedsmyndighederne. Det kan du læse Brev PTO.pdf

NIR