Nu dækkes også transporten til tandlægen


25 Nov

Igennem årtier har PTO blev for nylig opmærksom på, at Falck ikke går ind og dækker skader og sygdom, Falck tilbudt danskerne en sygetransportdækning til brug under akut opstået sygdom. som har med tænder at gøre. Kunderne har altså ikke kunnet benytte deres abonnement til sygetransport, hvis de en sen aften eller nat får tandpine eller en tandskade. Havde det derimod været knæet eller langfingeren, den var gal med, var dækningen der med det samme. Det syntes PTO ikke var rimeligt, hvorfor vi henvendte os til Falck.

På baggrund af PTO’s henvendelse ændrer Falck nu i sine procedurer, så danskerne fremover også kan få dækning i forbindelse med akut opstået tandsygdom og ditto tandskader. Det oplyser pressechef i Falcks afdeling Global Brand & Communication Nis Peder Koldby fra Falck.

– Flere af vores kunder har også tidligere spurgt til, om Falcks sygetransport kan dække akut opstået tandskade. Det synes vi er et godt forslag, og vi har derfor besluttet, at Falck Akut Sygetransport også skal dække kørsel til tandlæge ved akut opståede skader. Den almindelige Falck Sygetransport indeholder også akuthjælp, siger Nis Peder Koldby.

Ændringen trådte i kraft den 14. november. Det betyder, at alle kunder, der har et abonnement med sygetransport, fremover er dækket i forbindelse med  akut opstået tandpine eller tandskade. Det giver kunderne en udvidet dækning, og tandskader er dermed ligestillet med anden akut opstået sygdom. – Vi taler om er ”akut sygetransport”, fordi det er pludseligt opståede skader, men man kan også blive kørt til og fra tandlæge i forbindelse med planlagte tandlægebesøg, hvis man tegner et almindeligt abonnement på Falck Sygetransport, siger Nis Peder Koldby.