Nyt medlem i hovedbestyrelsen!


13 Nov

Tandlæge Palle Christiansen, klinikejer i Græsted, blev under lørdagens ordinære generalforsamling på Rungstedgaard valgt ind som nyt medlem i PTO's bestyrelse. Palle Christiansen har som medlem af Tandlægeforeningens hovedbestyrelse kæmpet for klinikejerne, men får nu et endnu bedre forum til sin passion for privat praksis.

Allan Bo Svendsen og Erik Frauvne blev genvalgt for en toårig periode. Michael Secher blev genvalgt som suppleant, mens Hanne Jørgensen ikke ønskede genvalg. Genvalgt som kritiske revisorer blev Birgitte Pram Poulsen og Elizabeth Helle og som revisorsuppleant Frank Mulvad.   

Formand Jens Krogsgaard afholdt sin mundtlige beretning, og professor og ph.d. Allan Flyvbjerg fra Steno Diabetes Center Copenhagen, professor i sundhedsøkonomi Jakob Kjellberg fra VIVE og direktør for Styrelsen for Patientklager Lizzi Krarup Jakobsen gik på podiet med spændende, berigende og underholdende oplæg for de omkring 60 tilhørere.