Sundhedsstyrelsen skærper anbefalinger for nære kontakter


Nære kontakter skal selvisoleres indtil 2. negative testsvar
PTO har fået flere spørgsmål til de nye, skærpede anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen. 

Vi har samlet svarene her:

I offentlige rum er anbefaling om afstand 2 meter. Kravet om isolation er øget fra 1 til 2 uger for personer smittet med den engelske mutation, og det samme gælder for personer, der har været i nærkontakt med en smittet. 

Man er nær kontakt, hvis man har været inden for 2 meter i mere end 15 min. (fx i samtale med personen) med én med påvist ny coronavirus.  

Baggrunden for de skærpede anbefalinger er, at mere smitsomme virusvarianter som fx cluster B.1.1.7 vokser frem og udfordrer epidemikontrollen. Ud fra Statens Serum Instituts forventning om, at B.1.1.7 vil sprede sig i Danmark, er de skærpede tiltag og restriktioner forlænget til den 7. februar 2021.

Hvad betyder det for klinikken?
Klinikpersonale, der benytter de anbefalede værnemidler (maske, sprit og handsker), er ikke nære kontakter. Patienter kan derfor fortsat trygt gå til tandlæge. 

De skærpede regler kan imidlertid lukke klinikken i 14 dage, hvis personalet har været i nærkontakt med en smittet i frokostrummet. 

For at undgå at klinikken skal lukkes i 14 dage, bør man derfor overveje ikke at holde frokostpausen sammen, medmindre klinikken har et meget stort frokostrum med plads til 2 meters afstand til alle.

Hvis du er vaccineret  
SST har meddelt, at man indtil videre ikke kan "frikendes" som nær kontakt, fordi man er blevet vaccineret. Det skyldes, at der fortsat mangler viden om, i hvilket omfang man kan viderebringe smitte, selv om man er vaccineret.

Hvornår stopper selvisolationen 
Selvisolation ske hurtigst muligt og fastholdes indtil 2. negative testsvar. Test skal foretages på dag 4 og dag 6 efter nærkontakt med en smittet. Nære kontakter til personer, der er konstateret smittet med en virusvariant som fx B.1.1.7, må først ophæve selvisolation ved negativt testsvar på dag 14.

De skærpede retningslinjer for nære kontakter gælder alle personer, som er nære kontakter til en smittet person med COVID-19.

Læs mere her