Urimelige forskelle i tandplejeroverenskomsten


12. DECEMBER 2019

Tandplejere er en værdifuld del af det tandlægelige team, og de er derfor i mange år blevet tilgodeset med attraktive løn- og pensionsstigninger. Det er der imidlertid ikke plads til i den kommende overenskomst.

Eftersom voksentandplejens patienter har samme behov for tandpleje, særlov eller ej, betyder det dårligere lønsomhed for privat praksis og vanskeligere vilkår at drive klinik under. Samtidig er standen som bekendt påført udgifter til tilsyn og kontrol, røntgen, klager m.m., ligesom der skal bruges betydelig mere tid på bl.a. journalføring. 

Tid, som klinikejeren ikke honoreres for. 

PTO finder det urimeligt, at der er forskel på reglerne om overarbejde. Ratio 1:1, når medarbejderen skal have fri, men 1:2, når arbejdsgiveren har behov. PTO ønsker reglerne om meddelelse om sygdom ændret, så det præciseres, at sygefravær skal meddeles senest ½ time før normal arbejdstids start. 

På den måde får klinikken en rimelig tid til at arrangere sig med det øvrige personale, overarbejde, vikar m.m. for at dække ind for den syge medarbejder. 

Hvad angår overenskomstens § 28 stk. 2 vedrørende opsigelsesvarsel, er passagen noget uklar. Den kan læses, som om varslet udenfor prøvetiden er 1 måned, hvilket imidlertid kun gælder til og med den 5. måned. Efter PTO’s opfattelse bør der blot henvises til funktionærlovens præceptive bestemmelser.

Det bør indføjes i overenskomsten, at en medarbejder har pligt til aktivt at medvirke til, at klinikejeren får sygedagpenge-/barselsrefusion. 

Det bør også indføjes, at en klinikejer har ret til at modregne i løn under sygdom/barsel, hvis medarbejderen ikke ønsker at underskrive refusionsopgørelsen, så retten til refusion derved fortabes. Samtidig bør denne mulighed indføjes og fremhæves i de standardansættelseskontrakter for ansættelse i privat praksis, som udspringer af overenskomsten.