Mads & TAndlægeHoldet

Mads Steffensen og et veloplagt tandlægehold tager hverdagens små og store udfordringer fra tandklinikkerne under kærlig behandling.

Hvad gør du når Preben lugter ud af munden eller søde Søren fra sidste weekend sætter sig i stolen?

Den kendte radio- og tv-vært Mads Steffensen rykker ind på tandlægeklinikken for at knuse dilemmaer. Sammen med et skarpt og nøje udvalgt panel af kendte kultur- og erhvervskoryfæer lægges der ikke fingre imellem, når de skyder med skarpt i et forsøg på at løse tandlægebranchens forskellige dilemmaer.

Du kan være med til at forme showet!

Har du et dilemma (intet er for stort, intet er for småt), så send det til os på klinikdag@pto.dk

Under showet vil vi i bedste ”Mads Steffensen stil” stemme om det bedste dilemma. Hvem ved, måske der følger en præmie med til klinikken. (Du bestemmer selv, om du vil være anonym)

Kom og vær med til en perfekt, sjov afrunding på en faglig dag. 

Det bliver et aldeles fremragende show.

Panelet er:

Chief 1: En vaskeægte entertainer, som altid er klar på fest. Han har siden midt 80´erne været en kendt del af den danske musikscene og natteliv. Kom og oplev Chief 1 på slap line, når han tager tandlægebranchens finurlige dilemmaer under kærlig og reflekterende behandling.

Lola Jensen: Familievejleder, habil foredragsholder og mediernes faste go-to specialist, når familieliv og børn er på tapetet. Lola er klar til at bombardere dine frontallapper, når hun med sin bramfrie og humoristiske tilgang kigger på dilemmaer fra tandlægestolen.

Christian Woller: Administrerende direktør i LEGOLAND på 8. år og en sand oplevelses- og turismeninja. Som medsvoren plast-entusiast vil han med sin “leg godt” og forretningsdrevet mentalitet forme dilemmaer fra tandlægeklinikken.